Om mig og min etik

marts 27, 2016

Jeg fungerer som mentor og coach for kommende ledere og erfarne ledere i Aalborg kommune samt lederaspiranter i Aalborg, Brønderslev og Rebild kommune. Jeg har praktiseret ledelse i mere end 30 år og har løst opgaver omkring flere store omorganiseringer i kommunalt, privat og politisk regi gennem alle år.

Min basisuddannelse er pædagog i 1980. Derudover har jeg løbende uddannet mig med en Master MBC i 2014, diplomuddannelse i ledelse i 2011 og diplomuddannelse i pædagogisk arbejde i 1999. Alle med et eksperimenterende blik på praksisforhold.

Min seneste uddannelse er MBC fra Copenhagen Coaching Center i 2014. Uddannelsen er baseret på psykologi og praktisk filosofi og har, som den eneste uddannelse i Skandinaven, den højeste EMCC certificering.

Information om Copenhagen Coaching Center og uddannelsen kan du finde i dette link.

https://www.copenhagencoaching.dk/

Min arbejdsetik:

Moral og etik kommer af samme rod, der er ”sædvane” eller ”god skik”, men de har forskellig betydning i hverdagen. Det moralske hensyn, er et bestemt hensyn, hvilket det etiske ikke er.

Det moralske hensyn kan være forhandlet retfærdighed, så som en lov, en overenskomst, forskrift eller andet, hvor der er indbygget en defineret dom. Det moralske kan også være den ånd samarbejdet underlægges på en give arbejdsplads.

For at parafrasere Fink, (1995). Så er det etiske ikke et bestemt hensyn, men det er det hensyn, der i den givne situation er særlig grund til at minde sig om. Det er hensynet til den anden, når selviskheden tager overhånd, det er hensynet til én selv, når udnyttelse og moralsk masochisme truer. Det er alvoren, når overfladiskheden dominerer, men det er glimtet i øjet, når alvoren sænker sig. Det er fornuftens stemme, når emotionaliteten tager over; men det er følelsens, når fornuften stivner.

De samtale jeg har, er funderet i det etiske perspektiv, men kan godt omhandle det moralske. Samtalen er fortrolige, solidarisk og skabende uden at være fordømmende. Jeg prøver ikke at finde forklaringer, eller for den sags skyld, – som vi ofte gør -, at psykologiserer den jeg taler med eller andre der optræder i samtalerne.

Samtalen har alene det for øje at øge fornemmelsen hos den anden af, hvad “det rigtige at gøre” er.