Filosofi, samtale, ledelse og det levede liv

januar 14, 2017
Filosofi betyder “kærlighed til visdom og indsigt”, samt “venskab med erkendelsen”, og søger efter at finde det skønne, det gode og det retfærdige liv. Filosofiske aktiviteter søger efter fornuftsprincipper, der står over meninger. 

 

For mange kan det at filosofere opfattes som noget fjernt. Filosofi er ikke, som man kan tro, en kølig kommunikerbar videnskab for de få, men en særdeles levende, livsgivende, transformerende og opbyggende social aktivitet.

I filosofiske samtaler søger man efter et klart billede, af det der omtales som det filosofiske imperativ – “Kend dig selv”.

Det handler om det levede liv, og kan f.eks handle om at gøre sig klart, hvilke muligheder der er for at drage omsorg for sig selv, for hinanden, eller for fællesskabet, og dermed leve et ordentligt liv, så man kan holde en god og sund balancen mellem rettighed og pligt i livet. 

Grundtvig havde f.eks den indstilling til imperativet, at man skal kunne begrunde sit engagement i verden med noget, man har kærlighed til. Med Grundtvig i mente kan samtalen og den praktiske filosofi, søge efter forbindelse mellem det, man har kærlighed til eller holder af, og det man kaster sit engagement i.

I filosofiske samtaler, søger man klarhed over det, der er værdifuldt at gøre, og det der er godt at undlade at gøre. Det handler om, at finde det ståsted, der kan skabe en handlefrihed i dagligdagen og åbne for de muligheder, der ligger lige for.

Spinoza har i den forbindelse en interessant definition af frihed i sin etik. Han definerer friheden som; “at handle i overensstemmelse med indsigten i nødvendigheden.” Det befriende ved at få klarhed og indsigt i hvad der i samtalen kan overraske en, men nødvendigvis bør gøres, er, at den indsigt ophæver meget afmagt og forvirring. 

Min skattede grønlandske udgave af  Auguste Rodin “Grubleren”